International Marxistisk Tendens (IMT) | |
---|---|
Generelle informationer | |
Hjemsted | Internationalt Det Internationale sekretariat placeret i London |
Grundlagt | 2004 |
Grundlægger | Ted Grant |
Formand | Kollektiv ledelse |
Medlemsblad | In Defence of Marxism |
Eksterne henvisninger | |
In Defence of Marxism |
International Marxistisk Tendens (IMT) (engelsk: International Marxist Tendency, spansk: Corriente Marxista International – CMI) er en trotskistisk internationale. Organisationen har rødder tilbage i splittelsen af Fjerde Internationale og den britiske Militant-tendens i Labour-partiet. IMT har sektioner i over 30 lande fordelt på alle kontinenter. Revolutionære Socialister (2014) er den danske sektion. De største og mest kendte sektioner inkludere det pakistanske Class Struggle, det venezuelanske Lucha de Clases, det brasilianske Luta de Clases, det franske La Riposte, italienske Falce Martello og det britiske Socialist Appeal.
IMT er især kendt for sin analyse af at arbejderklassen i tilfælde af intensiveret klassekamp vil orientere sig imod sine traditionelle partier og organisationer. Derfor går IMT imod ideen om at opstarte nye partier, men mener i stedet at revolutionære socialister må organisere sig indenfor de eksisterende arbejderpartier og der kæmpe for at trække arbejderbevægelsen til venstre. Disse traditionelle arbejderpartier varierer fra land til land, men inkludere generelt både socialdemokratier, kommunistpartier og evt. andre lokale arbejderpartier. I Danmark anerkendes således både Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som traditionelle arbejderpartier, mens man i England kun anerkender Labour har samme position.
Den danske sektion af IMT hedder Revolutionære Socialister, med hovedsæde i København. De udgiver bladet Revolution, bøger samt administrere hjemmesiden marxist.dk.
I sit konkrete arbejde er IMT blevet særlig kendt for sit store solidaritetsarbejde med revolutionen i Venezuela samt revolutionerne i den arabiske verden og i Iran. IMT var initiativtager til oprettelsen af den internationale Hands Off Venezuela kampagne i solidaritet med og til forsvar for den venezuelanske revolution.
Blandt internationalens vigtigste teoretikere er afdøde Ted Grant, Alan Woods og Lal Khan.