Lag | Lagnavn | IP bårne/relaterede (har RFC) |
---|---|---|
7 | Program | HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP... |
6 | Præsentation | AFP... |
5 | Session | RPC, NetBIOS... |
4 | Transport | TCP, UDP, RTP... |
3 | Netværk | IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP... |
2 | Datalink | Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44... |
1 | Fysisk | V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX... |
Den protokol al internettrafik "rider" på hedder internetprotokollen som hyppigt forkortes til IP. I dag (2011) menes i langt de fleste tilfælde IPv4. Internetprotokollen er en netværkslagsprotokol.
En IP-adresse (Internet Protokol-adresse, eller mindre korrekt en IP) er et unikt nummer som netværksenheder (f.eks. computere) bruger til at kommunikere med hinanden over Internetprotokollen (IP). Alle enheder, der skal kommunikere på IP-laget – blandt andet computerservere, routere, netværksprintere, internet-Telefaxmaskiner, IP-telefoner, – skal have deres egen unikke adresse. Dette sikrer, at kommunikationen mellem de forskellige enheder ikke bliver blandet sammen. Ligesom vejnavne og telefonnumre identificerer individuelle bygninger eller telefoner, identificerer IP-adresser en opkobling med en netværksenhed.