Ismael

Ismael (arabisk: إسماعيل, hebraisk: יִשְׁמָעֵאל) er søn af Ibrahim (Abraham) og Hagar og anses i islam for at være en af islams profeter og arabernes stamfader, igennem sine tolv børn, som er nævnt i Første Mosebog (kapitel 25) Ifølge islamisk overlevering hjalp Ismael Abraham ved byggeriet af Ka'baen.^[1] Ismael omtales i Første Mosebog i kapitlerne 16, 17, 21 og 25.^[2]

I Første Mosebog omtales Ismael som patriarken Abrahams ældste søn, som han fik med sin egyptiske slavinde eller tjenerinde Hagar.^[2]

Efter at Abraham fik sønnen Isak med hustruen Sara, blev Ismael og hans mor Hagar jaget bort. Han slog sig ned i Parans ørken, blev bueskytte og giftede sig med en egyptisk kvinde. Parret blev stamfar til tolv folkeslag, som samlet kaldes ismaelitterne.^[3][4]

1. ^ Ismael. Religion.dk, besøgt 24. september 2022.
2. ^ ^{a b} Første mosebog, kapitel 16. Bibelen online, bibelselskabet.dk, besøgt 24. september 2022.
3. ^ Lemche, Niels Peter: artiklen "Ismael" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 24. september 2022.
4. ^ Hagar opdagede en brønd. Artikel i Kristeligt Dagblad 14. januar 2020.