Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
James Clerk Maxwell | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. juni 1831 Edinburgh, Storbritannien |
Død | 5. november 1879 (48 år) Cambridge, Storbritannien |
Dødsårsag | Mavekræft |
Gravsted | Westminster Abbey |
Nationalitet | Skotsk |
Far | John Clerk-Maxwell of Middlebie |
Mor | Frances Cay |
Ægtefælle | Katherine Clerk Maxwell (fra 1858) |
Familie | Jemima Blackburn (kusine) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Edinburgh, Edinburgh Academy, Trinity College, University of Cambridge, Peterhouse |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Trinity College (1855), American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, opfinder, fotograf, lærer, termodynamisist |
Fagområde | Elektricitet, farvefotografi, Elektromagnetisk felt, Kinetisk gasteori, magnetisme med flere |
Arbejdsgiver | King's College London, University of Aberdeen, University of Cambridge |
Arbejdssted | Cambridge (1871), Aberdeen (1856) |
Elever | John Ambrose Fleming, Richard Glazebrook, John Henry Poynting, Arthur Schuster |
Kendt for | Maxwells ligninger Ampere-Maxwell-ligningen Maxwells dæmon Maxwell-Boltzmann-fordelingen |
Kendte værker | En dynamisk teori om det elektromagnetiske felt, Maxwell–Boltzmann statistik, Maxwells dæmon, Maxwells ligninger |
Påvirket af | Michael Faraday, Isaac Newton |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bakerian Lecture (1866), Fellow of the Royal Society (1861), Smith's Prize, Scottish Engineering Hall of Fame (2012), Keith Medal (1869) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker. Blandt hans vigtigste resultater kan nævnes opstillingen af Maxwells ligninger, inklusive en vigtig modifikation af Amperes lov. Disse var den hidtil mest samlede beskrivelse af elektromagnetisme. Med ligningerne forudsagde Maxwell, at der findes elektromagnetiske bølger, der bevæger sig med lysets hastighed og at lys er sådanne bølger.
Han udviklede også Maxwell-Boltzmann-fordelingen, et statistisk værktøj til at beskrive aspekter af kinetiske varmeteori.
Disse to opdagelser var foreløbere i den moderne fysiks æra og lagde grunden for senere arbejde indenfor felter som speciel relativitetsteori og kvantemekanik.
Maxwell er også kendt for at have skabt det først rigtige farvefotografi i 1861.
Han anses af mange fysikere for at være den videnskabsmand fra det 19. århundrede, der har påvirket det 20. århundredes fysik mest. Hans bidrag til videnskaben anses af mange for at være på højde med bidragene fra Isaac Newton og Albert Einstein.[kilde mangler] I 1931 beskrev Einstein selv Maxwells arbejder som "det dybeste og mest frugtbare fysikken har oplevet siden Newtons tid."