Jimi Hendrix | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | James Marshall "Jimi" Hendrix |
Født | Johnny Allen Hendrix 27. november 1942 Seattle, Washington, USA Seattle, Washington, USA |
Død | 18. september 1970 (27 år) London, England Kensington, Storbritannien |
Genre | Hård rock, blues rock, syrerock, psykedelisk rock, funk rock, blues |
Beskæftigelse | Musiker, sangskriver, musikproducer |
Aktive år | 1963 – 1970 |
Pladeselskab | MCA, Reprise, Track, Polydor, Capitol |
Associeret med | The Jimi Hendrix Experience, Gypsy Sun and Rainbows, Band of Gypsys, The Isley Brothers, Little Richard, Curtis Knight and the Squires |
Instrumenter | |
Guitar, vokal, basguitar, trommer, klaver | |
Eksterne henvisninger | |
www.jimihendrix.com |
James Marshall "Jimi" Hendrix (født Johnny Allen Hendrix [note 1] 27. november 1942 i Seattle, Washington – 18. september 1970 i London) var en amerikansk rockguitarist, sanger og sangskriver.
Hendrix begyndte at spille guitar, da han var 15 år gammel. Efter at have aftjent sin værnepligt i 1961 - 1962 flyttede han til Clarksville, Tennessee, hvor han spillede med i backinggruppen for the Isley Brothers. Senere blev han en del af Little Richards backing indtil 1965, hvor han spillede med Curtis Knight i dennes band the Squires. Bassisten Chas Chandler fra the Animals blev hans første manager og overtalte ham til at flytte til England i slutningen af 1966.[1]
I løbet af få måneder opnåede Hendrix tre UK top ten hits med the Jimi Hendrix Experience: "Hey Joe", "Purple Haze", og "The Wind Cries Mary". Han blev kendt i brede kredse i USA efter sin optræden på Monterey Pop Festival i 1967, og i 1968 his opnåede hans tredje studiealbum, Electric Ladyland førstepladsen på den amerikanske albumliste. Dette album blev Hendrix' største kommercielle succes og hans første og eneste, der opnåede førstepladsen i USA. Hendrix var hovednavn på Woodstockfestivalen i 1969 og Isle of Wight Festival i 1970, ligesom han spillede på Femern festivalen kort før sin død, 27 år gammel, den 18. september 1970. Hendrix er mest kendt for en blues-baseret hård rock og hans musik har inspireret mange kunstnere.
Selv var Hendrix musikalsk inspireret af amerikansk rock and roll og electric blues. Han brugte forvrænger og guitar feedback, ligesom han gjorde brugen af wah-wah pedal populær. Holly George-Warren fra Rolling Stone udtrykker sig således herom: "Hendrix var en pioner i brugen af sit instrument som en elektronisk lydkilde. Andre havde før ham eksperimenteret med feedback og distortion, men Hendrix benyttede disse og andre effekter til at skabe en kontrolleret, flydende tone, hvor hver eneste del var lige så personlig som den blues, der startede det hele."[2]
Hendrix betragtes af mange musikere og musik-skribenter som den største guitarist i rockmusikkens historie,[3][4][5] herunder en af de vigtigste og mest indflydelsesrige musikere i sin æra, på tværs af forskellige genrer.[6] The Rock and Roll Hall of Fame omtaler ham som "formentlig den største instrumentalist i rockmusikkens historie". [note 2][7]
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet doc
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)