Johann Gottfried von Herder | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. august 1744 Morąg, Polen |
Død | 18. december 1803 (59 år) Weimar, Thüringen, Tyskland |
Gravsted | Herderkirche |
Ægtefælle | Maria Karoline Flachsland |
Børn | August von Herder, Emil Ernst Gottfried von Herder, Luise Stichling, Adelbert von Herder |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Albertus-Universität Königsberg |
Medlem af | Illuminati-ordenen, Det Preussiske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Teolog, litteraturforsker, æstetiker, oversætter, forfatter, litteraturkritiker, filosof, digter, publicist |
Fagområde | Politisk filosofi, Bevidsthedsfilosofi, sprogfilosofi |
Kendte værker | Plastik, Afhandling om sprogets oprindelse, Stimmen der Völker in Liedern |
Bevægelse | Oplysningstiden, nationalromantikken |
Påvirket af | Benedictus de Spinoza, Giordano Bruno, Johann Georg Hamann, Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar [1] – sammen med Christoph Martin Wieland[2], Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Efter almindelig skolegang i de lokale skoler påbegyndte Herder i 1762 sine studier i teologi, filosofi og litteratur i Königsberg. Her stiftede han bekendtskab med både Immanuel Kant og Johann Georg Hamann og hentede inspiration fra dem begge.