Johann Sebastian Bach

Johann Sebastian Bach
Portræt af Johann Sebastian Bach. Elias Gottlob Haussmann, 1748.
Information
Født	21. marts 1685 Eisenach, Thüringen, Tyskland
Død	28. juli 1750 (65 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland
Dødsmåde	Naturlige årsager
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Thomaskirken
Statsborger	Tysk-romerske rige, Sachsen-Eisenach
Far	Johann Ambrosius Bach
Mor	Elisabeth Lemmerhirt
Søskende	Johann Christoph Bach, Johann Jacob Bach
Ægtefæller	Anna Magdalena Bach (1721-1750), Maria Barbara Bach (1707-1720)
Børn	Johann Christian Bach, Wilhelm Friedemann Bach, Catharina Dorothea Bach, Elisabeth Juliana Friderica Bach, Maria Sophia Bach, Léopold Augustus Bach, Christiana Sophia Enrietta Bach, Regina Susanna Bach, Johanna Carolina Bach, Christiana Dorothea Bach, Christiana Benedicta Louisa Bach, Regina Johanna Bach, Johann August Abraham Bach, Ernestus Andreas Bach, Christian Gottlieb Bach, Johann Christoph Bach, Johann Gottfried Bernhard Bach, Johann Christoph Friedrich Bach, Gottfried Heinrich Bach, Carl Philipp Emanuel Bach
Sprog	Tysk, latin, italiensk
Genre	Barokmusik
Beskæftigelse	Korleder, violinist, musikolog, dirigent, musikpædagog, virtuos, skolelærer, komponist, cembalist, koncertmester med flere
Påvirket af	Antonio Vivaldi, Johann Georg Pisendel, Johann Pachelbel
Instrumenter
Orgel, bratsch, cembalo, violin
Kendte værker
Cembalokoncerter, Violinkoncert i E-dur, Orkestersuiter, Anna Magdalena Bachs notesbog, Engelske suiter med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Johann Sebastian Bach (født 31. marts 1685, død 28. juli 1750) var en tysk komponist fra senbarokken. Han er kendt sit omfattende kompositoriske oeuvre, som spænder over en bred vifte af instrumenter og genrer. Blandt hans mest berømte værker er orkesterværket Brandenburgische Konzerte (1721), cembaloværkerne Goldberg-Variationen (1741) og Das Wohltemperierte Klavier (1722 og 1742), orgelværkerne Scübler-Choräle (1747) og Toccata und Fuge in d-Moll samt korværkerne Matthäus-Passion (1727) og H-Moll-Messe (1749). Siden genopdagelsen af tidlig musik i det 20. århundrede har Bach været bredt anerkendt som en af de største komponister i vestlig musikhistorie.^[1][2]

Bach blev født ind i en musikalsk familie, der allerede talte flere komponister. Han var den yngste søn af musikeren Johann Ambrosius Bach og blev født i Eisenach i det nuværende Tyskland. Da han som 10-årig blev forældreløs, flyttede han ind hos sin ældste bror, Johann Christoph Bach, hvor han boede de næste fem år, før han rejste til Lüneburg for at studere musik. I begyndelsen af det 18. århundrede fandt han ansættelse som musiker ved de protestantiske kirker i Arnstadt og Mühlhausen samt ved hofferne i Weimar og Köthen, hvor han primært skrev henholdsvis orgel- og kammermusik.

Fra 1723 var Bach ansat som såkaldt Thomaskantor i Leipzig, hvor han hovedsageligt skrev musik til byens protestantiske kirker og til universitetets studenterensemble, Collegium Musicum. Han havde dog et anstrengt forhold til sin arbejdsgiver, Leipzig byråd, selvom hans situation blev forbedret, da Frederik August 2. af Sachsen udnævnte ham til hofkomponist i 1736. I sine sidste leveår reviderede og udvidede Bach mange af sine tidligere kompositioner. Han døde som 65-årig i 1750 efter en mislykket øjenoperation.

Bach berigede en veletableret tysk musiktradition gennem sin beherskelse af kontrapunkt, harmonik og motivisk organisering. Han formåede samtidig at tilpasse udenlandske rytmer og former fra Italien og Frankrig. Bach skrev hundredevis af både verdslige og religiøse kantater, passioner, oratorier og motetter og satte musik til flere af Martin Luthers salmer. Derudover komponerede han mange orgelværker, solokoncerter for blandt andet violin og cembalo samt orkester- og kammersuiter.

Gennem det 18. århundrede blev Bach primært anerkendt som en fremragende organist, mens hans cembaloværker, såsom Das Wohltemperierte Klavier, blev værdsat for deres didaktiske kvaliteter. I det 19. århundrede udkom flere betydningsfulde biografier om Bach og alle hans kendte værker blev udgivet. Hans liv og musik blev i det 20. århundrede yderligere belyst i akademiske tidsskrifter dedikeret udelukkende til ham, og i 1950 udgav Wolfgang Schmieder for første gang en fortegnelse over Bachs samlede værker, Bach-Werke-Verzeichnis. Bachs musik er blevet populariseret gennem adskillige omarrangementer, herunder August Wilhelmjs Air auf der G-Saite (1871) og Myra Hess' Jesus, Joy of Man's Desiring (1926). Ved 250-året for Bachs død i 2000 blev hele hans oeuvre indspillet og udgivet.

1. ^ Crist og Stauff, "Johann."
2. ^ Marshall og Emery, "Johann."