John Entwistle | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | The Ox, Thunderfingers |
Født | John Alec Entwistle 9. oktober 1944 Chiswick, London, England Chiswick, Storbritannien |
Død | 27. juni 2002 (57 år) Las Vegas, Nevada, USA Las Vegas, Nevada, USA |
Genre | Rock |
Beskæftigelse | Musiker, sangskriver, musikproducer |
Aktive år | 1962-2002 |
Pladeselskab | Polydor, MCA |
Associeret med | The Who |
Instrumenter | |
Basguitar, vokal, valdhorn, guitar, klaver, mundharmonika, trompet, jødeharpe | |
Eksterne henvisninger | |
www.johnentwistle.com |
John Alec Entwistle (9. oktober 1944 – 27. juni 2002) var en engelsk basguitarist, sangskriver, sanger og hornspiller, som var bedst kendt for at være basguitarist i verdensklasse i det engelske rock band The Who.
John var født i en musikalsk familie og spillede flere instrumenter som barn, primært horn, trompet og piano.
Hans tilnavn Thunderfingers hentydede til hans specielle teknik kaldet typewriter, som groft sagt bestod i at slå på strengene med op til fire fingre ad gangen. Dette tillod ham at spille forbløffende hurtigt på bassen, hvilket høres allerede i bassoloen i My generation. Teknikken blev lydmæssigt kombineret med en diskantrig forstærker-indstilling kaldet full treble – full volume, og har inspireret andre topbassister uden dog at nå samme brede anvendelse som fx slap-teknikken.
Selvom han holdt sig i baggrunden på scenen, havde han en fremtrædende plads i The Who's lydbillede, som gik udover den traditionelle bassist-rolle. Han kunne rytmisk matche Keith Moons trommespil, og hans stil og forstærker set-up tillod ham endda at spille lead-figurer, når sangene krævede en "2.guitar" udover Pete Townshends; dette høres især på Live-udgaverne af Pinball Wizard.
Entwistle blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame som medlem af Who i 1990.
Efter The Who's opløsning spillede han i talrige andre sammenhænge, ligesom han frem til sin død i 2002 spillede med ved alle deres reunion-optrædener.
En læserafstemning i Roling Stone har i 2011 kåret ham som #1 blandt "Bedste bassister gennem tiderne" [1] I 2020 rangerede samme magasin ham som #3 på redaktionens liste over de 50 størsrte bassister gennem tiderne.[2]