John Locke Vestlig filosofi Oplysningstiden | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. august 1632 Wrington, Storbritannien |
Død | 28. oktober 1704 (72 år) High Laver, Storbritannien |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | High Laver |
Nationalitet | Engelsk |
Far | John Locke |
Mor | Agnes Keene |
Søskende | Thomas Locke |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Westminster School (fra 1647), Christ Church College (1652-1675) |
Medlem af | Royal Society (fra 1668) |
Beskæftigelse | Retsfilosofi, forfatter, læge, filosof, politiker, videnskabsmand |
Fagområde | Epistemologi, etik, politisk filosofi, pædagogik |
Arbejdsgiver | Anthony Ashley Cooper, 1. jarl af Shaftesbury, University of Oxford, Caleb Banks |
Kendte værker | The prince and the cobbler, To afhandlinger om statsstyre, Tanker om opdragelsen, Et essay om den menneskelige forstand, Of the Conduct of the Understanding med flere |
Skole/tradition | Empirismen |
Påvirket af | Thomas Hobbes |
Har påvirket | Alfred North Whitehead John Rawls |
Betydningsfulde idéer | Ejendomsret, Tabula rasa |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Locke har haft vidtrækkende betydning for den politiske filosofi, da han regnes for grundlæggeren af liberalismen.[1] John Locke, David Hume og George Berkeley udgør den gruppe filosoffer, der kaldes de britiske empirister.
Som John Lockes modsætning anføres ofte hans landsmand Thomas Hobbes.