John Stuart Mill Vestlig filosofi Det 19. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. maj 1806 Islington, Storbritannien |
Død | 8. maj 1873 (66 år) Avignon, Frankrig |
Dødsårsag | Rosen |
Gravsted | cimetière Saint-Véran |
Nationalitet | Engelsk |
Politisk parti | Liberal Party |
Far | James Mill |
Ægtefælle | Harriet Taylor Mill |
Familie | Helen Taylor (stedbarn) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University College London |
Elev af | Jeremy Bentham |
Medlem af | Ungarsk Videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Økonom, selvbiograf, egalitarisme, suffragette-aktivist, forfatter, filosof, kontorist, politiker |
Fagområde | politisk filosofi, etik, økonomisk videnskab, induktiv logik |
Arbejdsgiver | Det britiske Ostindiske kompagni |
Arbejdssted | London |
Kendte værker | Om Friheden, Autobiography, Om den repræsentative Regering |
Skole/tradition | Oplysningstiden |
Påvirket af | Thomas Aquinas, Aristoteles, Bain,Bentham, Coleridge, Epikuros, Johann Wolfgang von Goethe, Thomas Hobbes, Wilhelm von Humboldt, John Locke, James Mill, Harriet Taylor Mill, Francis Place, Platon, Adam Smith, David Ricardo, Comte Henri de Saint-Simon (utopiske socialister), Alexis de Tocqueville |
Har påvirket | Zechariah Chafee, Wilhelm Dilthey, Ronald Dworkin, Carlos Vaz Ferreira, Paul Feyerabend, Norman Finkelstein, H.L.A. Hart, William James, John Maynard Keynes, Will Kymlicka, Robert Nozick, Karl Popper, John Rawls, Bertrand Russell, Peter Singer |
Betydningsfulde idéer | empirisme, utilitarisme, liberalisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktorat af Universitetet i Wien, Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Honorary Fellow of the Royal Society of Edinburgh |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof. Han hører til de engelske utilitarister og var som ung meget inspireret af Jeremy Bentham. Han har skrevet om mange filosofiske og økonomiske emner; bl.a. logik og ligeberettigelse mellem kønnene. Han var liberalt medlem af det engelske underhus 1865-1868.
Hans mest kendte værker er A System of Logic (1843), Principles of Political Economy (1848), On Liberty (1859) og Utilitarianism (1861).