John Williams

For alternative betydninger, se John Williams (flertydig). (Se også artikler, som begynder med John Williams)
John Williams
John Williams i Avery Fisher Hall 2007.
Information
FødtJohn Towner Williams
8. februar 1932 (92 år)
Floral Park, New York, New York
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBarbara Ruick Rediger på Wikidata
BørnJoseph Williams Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreSamtidsmusik Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist, dirigent, pianist
Medlem afAmerican Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Aktive år1952–i dag
PladeselskabPhilips Records,
20th Century Fox Records,
Columbia Records,
MCA Records,
Philips Classics Records,
Sony Classical Rediger på Wikidata
Instrumenter
Klaver, baritonsaxofon, bas, cembalo, basklarinet Rediger på Wikidata
Kendte værker
Seven Years in Tibet[1], Theme from Superman (Main Title)[2], Schindler's List[3], Harry Potter and the Philosopher's Stone, Harry Potter and the Prisoner of Azkaban med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

John Towner Williams (født 8. februar 1932 i New York) er en amerikansk komponist og musiker. Han er en af de mest anerkendte filmmusikkomponister og hans musik har været nomineret til 54 Oscars – en rekord, der kun er overgået af Walt Disney.

Musik spillede en vigtig rolle i hans liv fra en tidlig alder. Da han var syv begyndte han at spille klaver, og senere lærte han også at spille trompet, trækbasun og klarinet. I 1948 flyttede Williams-familien, inklusiv Johns tre yngre søskende, til Los Angeles hvor hans fader, der var jazz-trommeslager, arbejdede som free-lancer for filmstudie-orkestre.

Efter at være blevet færdig med High School i 1950 tog John Williams kurser i klaver og komposition på UCLA og studerede privat hos pianisten Bobby van Eps. Efter at have aftjent sin værnepligt i flyvevåbnet fra 1952-54, tilbragte han et år på Juillard School of Music hvor han studerede klaver under Rosina Lhevinne. Mens han boede i New York arbejdede han også som jazz-pianist.

Efter at være vendt tilbage til Los Angeles arbejdede Williams bl.a. for den legendariske komponist Alfred Newman hos filmselskabet 20th Century Fox og som pianist for Columbia Pictures' orkester. Samtidig fortsatte han sine musikstudier, bl.a. under den italienske komponist Mario Castelnuovo-Tedesco.

Williams komponerede musikken til adskillige film og TV-serier fra 1950'erne og frem. Hans musik til filmen The Reivers fra 1969 blev skelsættende for Williams. Det var denne filmmusik, der fangede den unge filminstruktør Steven Spielbergs interesse. Spielberg hyrede Williams til at skrive musikken til sin film Sugarland Express fra 1974 og har aldrig brugt en anden komponist siden. Da George Lucas lavede den første Star Wars-film i 1977 var det Spielberg, der anbefalede George Lucas at bruge John Williams.

Williams' musik til Spielbergs film fra 1970'erne (efter Sugarland Express komponerede han musikken til Spielbergs Dødens gab i 1975 og Nærkontakt af tredje grad i 1977) samt hans musik til Star Wars i 1977 placerede Williams på stjerne-kortet. Lige siden har Williams været én af de mest originale, produktive og respekterede filmmusikkomponister i Hollywood. Siden de sene 1970'ere og gennem 1980'erne og 1990'erne har Williams komponeret filmmusik, der har opnået status af klassikere: for eksempel temaerne til Superman, Star Wars, Indiana Jones, JFK, Jurassic Park og mange, mange flere. John Williams har vundet 5 Oscars; den første for Spillemand på en tagryg i 1971.

Ud over at komponere filmmusik er Williams også en anerkendt komponist af ikke-filmrelateret klassisk musik.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

Developed by StudentB