Jon Lange | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Jon Gudmand Lei Lange |
Født | 28. marts 1980 (44 år) Søborg, Danmark |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Far | Troels Gudmand Pedersen |
Mor | Gerd Lange |
Ægtefælle | Mette Marie Lei Lange (g. 2013) |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, stemmeskuespiller, skuespiller |
Eksterne henvisninger | |
Jon Langes hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Jon Gudmand Lei Lange (født 28. marts 1980 i Søborg) er en dansk skuespiller og stemmeskuespiller.
Han blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2011. Inden da var han autodidakt skuespiller. Derudover har han studeret Shakespeare hos Lars Lunøe samt lært Meisnerteknik hos Willam Esper i New York.
Han blev kendt, da han medvirkede i filmen Midsommer sammen med bl.a. Kristian Leth. Hans præstation i denne film gav ham en nominering til Bedste Nye Navn i Dansk Film 2003. Prisen blev vundet af Christoffer Boe. Siden har Jon Lange medvirket i film og TV-serier som Kødkataloget på DR3 i 2014 og biograf-succeserne Alle for Én i 2011, Sommeren 92 i 2015 og Jagtsæson i 2021, og han har spillet teater på Bellevue Teatret, Folketeatret, Østre Gasværk og mange andre steder.
Jon Lange er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor han har indlæst flere lydbøger.