Jordanes | |
---|---|
Født | 500-tallet Romerske Kejserrige |
Død | 500-tallet |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Historiker, forfatter |
Kendte værker | Life of Boethius[1], Getica |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel. Han forfattede på latin De origine actibusque getarum forkortet til Getica om sit folks historie i 551 e.Kr. I titlen forveksler Jordanes gotere med getere, et helt andet folkeslag.[2] Værket var en forkortet udgave af et tabt latinsk værk af Cassiodorus (ca. 490-580).
Jordanes var en embedsmand hos den østgotiske konge Theoderik den Store og kaldes også Jordanis og fejlagtigt Jornandes. Blandt andet var han notar hos den romerske hærtjenestemand Guntigis, søstersøn af den østgotiske høvding Kandak eller Andak og af gotisk kongeæt. Jordanes menes at have været biskop i Kroton i det sydlige Italien og have fulgt pave Vigilius, da denne blev forvist til Konstantinopel i 550.[3]