Joseph John Thomson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Joseph John Thomson. 18. december 1856 Cheetham Hill, Storbritannien |
Død | 30. august 1940 (83 år) Cambridge, Storbritannien |
Gravsted | Westminster Abbey |
Nationalitet | Engelsk |
Far | Joseph James Thomson |
Mor | Emma Swindells |
Søskende | Frederick Vernon Thomson |
Ægtefælle | Rose Thomson |
Børn | George Paget Thomson, Joan Paget Thomson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Manchester Universitet, Trinity College, University of Cambridge, Victoria University of Manchester |
Elev af | John William Strutt |
Medlem af | Internationale Videnskabelige Esperanto-Sammenslutning, Royal Society (fra 1884), Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker |
Fagområde | Eksperimentalfysik, elektron, Elektrisk konduktans, fysik |
Arbejdsgiver | University of Cambridge |
Elever | Francis William Aston, Daniel Frost Comstock, J. Robert Oppenheimer, William Henry Bragg, Charles Glover Barkla med flere |
Kendte værker | Thomsons atommodel |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Faraday Medalje (1925), Copleymedaljen (1914), Hodgkins-medaljen (1902), Franklin Medal (1922), Nobelprisen i fysik (1906) med flere |
Nobelpris | Fysik 1906 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Joseph John Thomson (født 18. december 1856 i Cheetham Hill, død 30. august 1940 i Cambridge), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897.[1] Han fik nobelprisen i fysik i 1906 for sine teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af gassers elektriske ledeevne.[2]
Thomson blev født i 1856 nær Manchester, England af forældre med skotske rødder. Han studerede på Owen's College i Manchester og senere på Trinity College i Cambridge. I 1884 blev han fysikprofessor. I 1890 blev han gift med Rose Paget, som han fik en søn og en datter med. Blandt hans studenter var Ernest Rutherford, som senere overtog hans professorat.[3][4] Sønnen George Paget Thomson fulgte i sin fars fodspor og modtog i 1937 ligeledes nobelprisen i fysik.[4]
Thomson påviste i 1913 at grundstoffet neon består af flere forskellige isotoper.[4]