Judith Rothenborg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. marts 1949 |
Død | 7. september 2023 (74 år) |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Børn | Barbara Topsøe-Rothenborg |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Judith Rothenborg (født 19. marts 1949, død 7. september 2023[1]) var en dansk skuespiller.
Rothenborg var uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1974.
Efterfølgende optrådte hun i en række teaterforestillinger, medvirkede i adskillige film og var at se på tv. Derudover indspillede hun mange lydbøger gennem årene. Hun spillede blandt andet i Thomas Mallings to succesforestillinger på Bådteatret i 1984, "De tre Musketerer" og "Den gode soldat Svejk".
Senere medvirkede hun i Nørrebros Teaters "Showboat" i 2001.
På et tidspunkt rejste hun til Frankrig, hvor hun i tre år tog adskillige klovnekurser. Hun havde klovneroller på Anemoneteatret i 2005 og i 2008 i forestillingen "Spejlvendt" på Taastrup Teater.
Hun blev kendt på Høje Taastrup-egnen, da hun fik engagement på det daværende Høje Taastrup Børneteater og spillede med i dramatiseringen af H.C. Andersens "Prinsessen på Ærten" og senere i Johannes Møllehaves "Julespil" samme sted.
Judith Rothenborg underviste desuden på Århus Teaters Elevskole i 1996, 1998 og 1999.[2]
Hun er mor til skuespilleren og filminstruktøren Barbara Topsøe-Rothenborg.