Julius Petersen | |
---|---|
Født | 26. februar 1865 Odense, Danmark |
Død | 16. februar 1931 (65 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Polyteknisk Læreanstalt |
Beskæftigelse | Kemiker |
Arbejdsgiver | Polyteknisk Læreanstalt, Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Julius Christian Petersen (født 26. februar 1865, Odense - død 16. februar 1931) var en dansk kemiker.
Petersen blev uddannet cand.polyt. 1889, samme år blev han ansat som assistent ved Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium og tog en doktorgrad i 1899, efter at han i 1897 havde fået Videnskabernes Selskabs guldmedalje for en opgave om elektrolyse af organiske syrer. I 1902 blev han docent i kemi ved Københavns Universitet, og i 1903 blev han docent i elektrokemi på Polyteknisk Læreanstalt, hvor han var ansat på det kemiske laboratorium indtil han i 1908 blev udnævnt til professor i kemi ved Københavns Universitet. Han arbejdede først og fremmest med elektrolyse af organiske syrers alkalisalte og analytisk kemi. Han udgav også flere kemiske lærebøger.