Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.[1] Det videnskabelige studium af jura kaldes retsvidenskab og foretages typisk på et universitet eller i en forskningsinstitution eller tænketank. Jurist er ikke en beskyttet titel.[2] Dog fandt forbrugerombudsmanden i 2016, at en underskrift som "jurist" i forretningsøjemed, påført af en ansat uden kandidatuddannelse i jura, at være i strid med markedsføringslovens § 1.[3]
Ved ret forstås et system af regler af almen gyldighed, som nødvendigvis håndhæves af et retsvæsen. Disse regler, der normalt kaldes retsregler, udgør til sammen den gældende ret indenfor et retssystem og de udspringer af forskellige retskilder.[1] Til retskilder hører love, retspraksis, retsgrundsætninger, retssædvaner, forholdets natur.[4] Som fortolkningsbidrag kan indgå lovforarbejder og den juridiske litteratur.[4] Alt afhængig af samfundsordnen og politiske synspunkter, varierer det overlappende forhold mellem ret, moral og sædvane betydeligt.[5]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :2
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :5