Kampene ved Koli Point | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig | |||||||
75 mm haubits fra 11. marineregiment støtter operationen mod japanske styrker ved Koli Point. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
USA | Japan | ||||||
Ledere | |||||||
Alexander Vandegrift, William H. Rupertus, Edmund B. Sebree | Harukichi Hyakutake, Toshinari Shōji |
||||||
Styrke | |||||||
3.500[1] | 2.500–3.500[2] | ||||||
Tab | |||||||
40 døde[3] | >450 døde[4] |
Kampene ved Koli Point fra 3. – 12. november 1942 var en række kampe mellem amerikanske marine- og hærstyrker og japanske hærstyrker omkring Koli Point på Guadalcanal under slaget om Guadalcanal. De amerikanske styrker var under overkommando af Alexander Vandegrift, mens de japanske styrker var under overordnet kommando af Harukichi Hyakutake.
Under kampene var amerikanske marinesoldater fra 7. marineregiment og soldater fra 164. infanteriregiment under taktisk ledelse af William H. Rupertus og Edmund B. Sebree, og de angreb en koncentration af japanske tropper fra hæren, som fortrinsvis tilhørte 230. infanteriregiment under kommando af Toshinari Shōji. Shōjis tropper havde marcheret til området ved Koli Point efter det fejlslagne japanske angreb på de amerikanske stillinger under slaget om Henderson Field i slutningen af oktober 1942.
Under kampene forsøgte de amerikanske styrker at omringe og nedkæmpe Shōjis styrker. Selv om Shōjis enhed led store tab, lykkedes det ham og hovedparten af hans mænd at undgå omringningsforsøgene og undslippe til det indre af Guadalcanal. Da Shōjis tropper forsøgte at nå frem til japanske stillinger i en anden del af øen, blev de forfulgt og angrebet af en patrulje i bataljonsstørrelse.