Kampvogn

En kampvogn er et svært pansret, militært køretøj udstyret med en kanon. Kampvognens fremdrift sker sædvanligvis med bælter. En kampvogn omtales ofte ved anglicismen "tank", mens bælterne kan omtales "larvefødder".

Siden de første kampvogne blev sat i drift under 1. verdenskrig, er der løbende sket opgraderinger i takt med den teknologiske udvikling. De kampvogne, som Tyskland, Frankrig og Storbritannien indledte kampene med under 2. verdenskrig, var relativt let pansrede og bevæbnet med kanoner af en beskeden kaliber. I løbet af krigen udviklede de stridende parter imidlertid kampvogne af en betydelig vægt og kanoner med et kaliber på op mod 100 mm. Eksempelvis den tyske 88 mm luftværnskanon, som viste sig at være en fremragende kampvognskanon. Nazi-Tyskland arbejdede fra midten af 1943 på et udviklingsprojekt med fremstilling af en over 10 meter lang og 185 tons tung kampvogn, Panzer VIII Maus, udrustet med en primær 128 mm anti-tank-kanon samt en sekundær 75 mm kanon. Et par af udviklingsmodellerne, der blev erobret af russerne, er sat sammen til en udstillingsversion, der er udstillet på Kubinka Kampvognsmuseum i Kubinka vest for Moskva.

Kampvognene er efter 2. verdenskrig blevet udstyret med stadig kraftigere kanoner, som ofte er gyrostabiliserede, hvilket gør det muligt at opnå træfning ved skydning under kørsel. Legeringerne, som anvendes til pansringen, har været under konstant udvikling, ligesom forskellige former for tillægspanser er udviklet. En af metoderne er reaktivt panser.

Under 1. verdenskrig benyttede englænderne dæknavnet tank for deres kampvogn, så tyskerne skulle tro, at der var tale om en mobil vandtank. Således betegnes køretøjet fortsat på engelsk tank, ligesom betegnelsen har bredt sig til andre sprog – herunder dansk.^[1]

1. ^ Ordbog over det danske Sprog. "tank".