Karl den Store | |
---|---|
Kejser af Romerne | |
Kroning | 25. december 800 Peterskirken, Rom |
Regerede | 25. december 800 – 28. januar 814 |
Forgænger | Ubesat (Titlen sidst indehavet af Romulus Augustus som kejser af Det Vestromerske Rige) |
Medkejser | Ludvig den Fromme (813–814) |
Efterfølger | Ludvig den Fromme |
Konge af Frankerne
| |
Konge af Lombarderne
| |
Ægtefæller | Desiderata (770–771) Hildegard 771–783) Fastrada (784–794) Luitgard (794–800) |
Børn | Blandt andre: Pippin den Pukkelryggede Karl den Yngre Pippin af Italien Ludvig den Fromme |
Hus | Karolingerne |
Far | Pipin den Lille |
Mor | Bertrada af Laon |
Født | 2. april 742/747/748[1] |
Død | 28. januar 814 Aachen, Frankerriget |
Hvilested | Domkirken i Aachen |
Signatur | |
Karl den Store (tysk: Karl der Große, latin: Carolus Magnus, fransk/engelsk: Charlemagne[2]) (2. april 742, 747 eller 748[1] – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.