Kat

Denne artikel omhandler huskatten. For andre betydninger af Kat, se Kat (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kat)
Kat
Bevaringsstatus
Tæmmet
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCarnivora (Rovdyr)
FamilieFelidae (Kattefamilien)
SlægtFelis
ArtF. catus
Videnskabeligt artsnavn
Felis catus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Tamkatten (Felis catus[1][2] eller Felis silvestris catus[3]) er et lille, tæmmet, kødædende pattedyr oftest med pels. Den kaldes huskat eller bare kat, når der ikke er grund til at skelne den fra andre kattedyr. Katten er værdsat af mennesker for dens selskab og evne til at jage mus og rotter. Mange huskatte bliver op mod 20 år gamle.

Kattens anatomi ligner andre kattedyr: stærke, fleksible kroppe, hurtige reflekser, skarpe klør og tænder, der er velegnede til at dræbe byttet. Katte bruger deres gode hørelse og evnen til at se i næsten totalt mørke til at jage i tusmørke. Katte kan høre lyde, der er både dybere og højere end hvad mennesker kan høre. Det skyldes, at kattes hørelse er tilpasset deres naturlige bytte, der ofte er gnavere som mus. Når katte kommunikerer, bruger de miaven, spinden, hvæsen, dufte og kropssprog.[4]

Katte kan formere sig hurtigt. Undladelse af kastration og sterilisation og senere efterladelse af dem har resulteret i henved 60 millioner vildtlevende katte i Nordamerika alene.[5] Under kontrollerede forhold avles katte og får registrerede stamtavler, såkaldte racekatte.

Fordi katte var tilbedte og højt værdsatte i oldtidens Ægypten, antoges det, at dyret blev domesticeret der,[6] men der kan have været tilfælde af domesticering så tidligt som i stenalderen.[7] Et genetisk studie i 2007 viste, at alle huskatte nedstammer fra fem hundyr af den afrikanske vildkat (Felis silvestris lybica) ca. 8000 f. Kr. i Mellemøsten.[6][8] Katten er i øjeblikket det mest populære kæledyr og kan findes næsten overalt i verden.[9]

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Wozencraft
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ITIS
  3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Driscoll
  4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Moelk
  5. ^ Rochlitz, Irene (2007). The Welfare of Cats. "Animal Welfare" series. Berlin: Springer. s. 141–175. ISBN 1-4020-6143-9.
  6. ^ a b Wade, Nicholas (29. juni 2007). "Study Traces Cat's Ancestry to Middle East". New York Times. New York: NYTC. Hentet 2. april 2008.
  7. ^ "Meet Helen and Aphrodite, Cyprus's Indigenous Cats". China Daily. Hentet 3. november 2009.
  8. ^ "Oldest Known Pet Cat? 9500-Year-Old Burial Found on Cyprus". National Geographic News. National Geographic Society. 8. april 2004. Hentet 6. marts 2007.
  9. ^ Driscoll, Carlos A.; Clutton-Brock, Juliet; Kitchener, Andrew C.; O'Brien, Stephen J. (10. juni 2009). "The Evolution of House Cats". Scientific American. New York: Nature Publishing Group. Hentet 26. august 2009.

Developed by StudentB