Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal. Romerne kaldte dem gallere. Folk, der talte et gælisk sprog, som er en tidlig afart af keltisk, er også en brugbar definition af gallere.
Der kan påvises keltiske befolkningsgrupper tilbage til det første årtusinde f.Kr., og de bredte sig til store dele af Europa, indtil det romerske imperium i de sidste tre århundreder f.Kr. lagde store dele af de keltiske områder under sig.
Kelterne prægede mønter mellem 300 f.Kr. og 100 f.Kr. Deres mønter blev bl.a. lavet at bronze, sølv og guld.[1]
Den keltiske kultur spredte sig til de atlantiske øer og er tidligere set som bevis på, at keltiske befolkningsgrupper fra det europæiske fastland invaderede øerne. Nyere forskning har vist, at der ikke var tale om en invasion, men derimod en udbredelse af den keltiske kultur til øernes oprindelige befolkning.
I det 17. århundrede førte en voksende nationalisme i Europa til ny interesse for den keltiske kultur i områder, der kunne hævde at have en keltisk baggrund. Bl.a. for at bruge den keltiske arv til at skabe en national identitet gennem differentiering fra andre nationer.
Tegneseriefiguren Asterix fra Gallien er i princippet kelter.