En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler. Undersøgelser af kometen Lovejoy har afsløret et indhold af vand og desuden vist tilstedeværelsen af 21 forskellige organiske forbindelser. Under passagen af Solen er disse molekylære byggeblokke for livet afsløret som fordampende gasser; vand i mængder af op til 20 ton pr sekund og ethylalkohol i mængder ”svarende til 500 flasker vin pr sekund”.[1] Forskere antager nu at meget af Jordens vand og atmosfære samt de organiske molekyler som forudsætning for livet på Jorden er ankommet til Jorden under det store bombardement.
Fra april 2021 kender vi til 4595 kometer, og antallet vokser hele tiden. Det er dog kun en meget lille andel kometer vi kender, i forhold til hvad man potentielt regner med der findes. Man mener at der er omkring 1 trillion kometer, bare i den yderste del af vores solsystem. Man kan være heldig og se 1 komet om året med sit blotte øje, men de fleste af dem er ikke så spektakulære.
ESA (European space agency) var de første til at lande robotten “Rosetta” på en komet. NASA har senere formået at skabe et krater, med maskinen “Deep impact” på kometen Tempel 1, for at undersøge dens opbygning.