Kongens Lyngby

Kongens Lyngby
Storkøbenhavn
Kongens Lyngby ligger i København
Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
Kongens Lyngbys beliggenhed

55°46′30″N 12°30′7″Ø / 55.77500°N 12.50194°Ø / 55.77500; 12.50194

Overblik
Bydel: Kongens Lyngby
Postnr.: 2800 Kongens Lyngby
Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune
Indbyggertal kommune: 58.538[1] (2024)
Indbyggertal bydel: 58.194[1] (2024)
Sogn(e): Kongens Lyngby Sogn
Lyngby Kirke
Lyngby Kirke
Lyngby Kirke
Oversigtskort
Kongens Lyngby ligger i Region Hovedstaden
Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
Kongens Lyngbys beliggenhed

Kongens Lyngby er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Lyngby-Taarbæk Kommune[2] i Region Hovedstaden.[2] I Lyngby-Taarbæk kommune, hvor Kongens Lyngby ligger, bor 58.538 indbyggere (2024)[1].

Byen blev grundlagt i vikingetiden, men allerede i stenalderen har der boet mennesker i området. Den ældste del af byen er Bondebyen, og den ældste bygning er Lyngby Kirke, der blev opført omkring 1150. I midten af 1800-tallet blev landsbyen til en stationsby. Selve Lyngby-Taarbæk Kommune består af en række forskellige bydele: Kongens Lyngby (herunder Bondebyen), Ulrikkenborg, Sorgenfri, Virum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Raadvad, Fortunen og Taarbæk.[3]

Lyngbymotorvejen går fra København til byen, og Helsingørmotorvejen løber også tæt forbi. Fra Lyngby Station afgår et stort antal busser og S-tog, og byen har meget detailhandel, der især er koncentreret i området omkring Lyngby Storcenter og Lyngby Hovedgade. Adskillige større danske virksomheder har hovedkvarter i Kongens Lyngby. Danmarks Tekniske Universitet har omkring 10.000 studerende og mere end 5.000 ansatte. Der findes flere ungdomsuddannelser og folkeskoler.

Lyngby Kulturhus med biograf, Frilandsmuseet og spillestedet Templet er blandt byens mange kulturtilbud. Desuden findes adskillige sports- og idrætsklubber, hvoraf flere har vundet nationale mesterskaber.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b "Stednavneudvalget - autoriserede stednavne, side 686. Hentet den 14. august 2014" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. juli 2014. Hentet 14. august 2014.
  3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet LTK-Key

Developed by StudentB