Kongeriget Essex Østsaksernes Kongerige Ēast Seaxna Rīce Regnum Orientalium Saxonum | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
527–825 | |||||||||
Sprog | Oldengelsk, latin | ||||||||
Regeringsform | Monarki | ||||||||
Monark | |||||||||
• 527–587 | Æscwine (første) | ||||||||
• 798–825 | Sigered (sidste) | ||||||||
Historisk periode | Heptarkiet | ||||||||
• Etableret | 527 | ||||||||
• Ophørt | 825 | ||||||||
|
Kongeriget Essex eller Østsaksernes Kongerige (oldengelsk: Ēast Seaxna Rīce; latin: Regnum Orientalium Saxonum), va ren af de syv traditionelle kongeriger i det angelsaksiske heptarki.[1] Det blev grundlagt i 500-tallet og dækkede det områder, som senere blev til countierne Essex Essex, Hertfordshire, Middlesex og i en kort periode Kent. Kongerne af Essex var ofte underlagt konger fra andre kongeriger i større eller mindre grad.[2] Den sidste konge af Essex var Sigered og i 825 overgav han kongeriget til Egbert af Wessex.[3]