Kongsfjorden (engelsk: Kings Bay) er en bugt på vestkysten af Spitsbergen i Oscar II Land på Svalbard. Den er 26 kilometer lang og varierer mellem 6 og 14 kilometers bredde og er op til 250 meter dyb. Afgrænsningen yderst er Kapp Mitra på Mitrahalvøen i nord og Kvadehuken på Brøggerhalvøen mod syd. Ud i Ishavet fortsætter fordybningen i Kongsfjordrenden.
Den nordlige fjordarm hedder Krossfjorden og strækker sig ind i Albert I Land og Haakon VII Land, mens selve Kongsfjorden skærer ind mod sydøst. Inderst i Kongsfjorden løber to isbræer ned i fjordbunden: Kongsbræen (en del af Kronebræen) og isbræen Kongsvegen. Fjeldene er op til 1.000 meter høje i nord og 900 meter i syd. Der er i alt fire fyr langs sydsiden af fjorden.
Øerne i fjorden er den store Blomstrandhalvø og de langt mindre Loénøerne og Storholmen- de to sidstnævnte i Kongsfjorden fuglereservat.
I sydvest, på østsiden af Brøggerhalvøen, ligger kulfelter med den tidligere grubeby Ny-Ålesund, som nu er base for arktisk forskning og har flyveplads. Kongsfjorden var en tryg ankerplads, som blev meget brugt af sæl- og hvalskuder i ældre tider, og nu er den populær blandt turister.