Konrad Lorenz

Konrad Lorenz
Personlig information
Født	7. november 1903 Wien, Østrig
Død	27. februar 1989 (85 år) Wien, Østrig
Dødsårsag	Nyresvigt
Gravsted	St. Andrä-Wördern
Politisk parti	NSDAP
Far	Adolf Lorenz
Søskende	Albert Lorenz
Ægtefælle	Margarethe Gebhardt
Familie	Barbara Pflaum (svigerinde)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Wien Universitet (1923-1928, til 1933), Columbia University (1922-1923)
Medlem af	Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1966), Det østrigske videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, etolog, naturvidenskabsmand, psykolog, zoolog, forfatter, læge, filosof, biolog
Fagområde	Filosofi, etologi
Arbejdsgiver	Wien Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München, Albertus-Universität Königsberg
Arbejdssted	München, Albertus-Universität Königsberg (fra 1940)
Kendte værker	Det såkaldt onde - Om aggressionens naturlige historie, Bagsiden af spejlet, Den civiliserede menneskeheds otte dødssynder
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Foreign Member of the Royal Society (1964), Pour le Mérite for videnskab og kunst (1969), Pour le Mérite, Prix mondial Cino Del Duca (1969) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i medicin 1973

Konrad Lorenz (7. november 1903 i Wien – 27. februar 1989 i Wien) var en østrigsk adfærdsforsker, psykolog og filosof. Han var forfatter til bl.a. "det såkaldte Onde". Han fokuserede meget tidligt på fænomenet om menneskets iboende og naturlige evne til at foretage sig både "gode" og "onde" handlinger, når de "rigtige" betingelser er til stede. Han argumenterede dermed for, at mennesket faktisk ikke med rimelighed kan betegnes som hverken godt eller ondt, men slet og ret som menneske.

Konrad Lorenz modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1973.