I snæver forstand er Krevo-unionen eller Krevo-traktaten (også kaldet Unionen i Kreva eller Kreva-traktaten) en ægtepagt indgået på borgen Kreva i Hviderusland (dengang Rutenien) den 14. august 1385 af storfyrsten af Litauen Jogaila som forudsætning for indgåelse af ægteskab med den mindreårige regerende dronning Jadwiga af Polen. Aftalen er af meget begrænset omfang, og i historieskrivningen dækker udtrykket "Krevo-unionen" ofte ikke kun over dette bestemte dokument, men også de øvrige begivenheder i Polen og Litauen 1385-1386, som førte til foreningen af de to lande.[1] Dvs. forhandlingerne i 1385, da Jogaila konverterede til kristendommen og blev gift med Jadwiga, og hans kroning til konge af Polen i 1386. Foreningen af de to kroner var et afgørende øjeblik i både Polens historie og Litauens historie, da personalunionen markerede begyndelsen til fire århundreders fælles historie mellem de to nationer. I 1569 voksede der med den polsk-litauiske realunion en ny stat frem Polen-Litauen, der bestod indtil Polens tredje deling i 1795.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ki