| ||||||||||||||||||||||||||||
|
Ridder af Elefantordenen 2023 |
Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian (Christian Valdemar Henri John, prins til Danmark, greve af Monpezat, født den 15. oktober 2005), er søn af Kong Frederik 10. og hans hustru, den australsk-fødte Dronning Mary. Han er barnebarn af Margrethe 2. og storebror til Prinsesse Isabella (født 2007), Prins Vincent (født 2011) og Prinsesse Josephine (født 2011).
Kronprins Christian er nr. 1 i den danske tronfølge og blev kronprins, da hans far blev konge den 14. januar 2024, efter at Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, havde valgt at abdicere. Derfor er han fra denne dato nr. 1 i den danske tronfølge.[1] Han bærer fra denne dato titlen Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian.[2]
Siden det 16. århundrede er de førstefødte sønner af danske regenter traditionelt hver anden gang blevet døbt Frederik, hver anden gang Christian (med et brud ved Margrethe II, der kommer efter en Frederik, hendes far, og før hendes søn). Såfremt Kronprins Christian som forventet på et tidpunkt bliver konge, vil det troligvis blive som Christian XI.
Kronprins Christian er desuden (pr. 1.1 2011) nr. 323 i den britiske tronfølge.[3]
Kronprins Christian fik 14. november 2023 officielt ret til at blive udnævnt til rigsforstander og kunne derfor varetage monarkens (som da var dronning Margethe 2.) pligter, når hun var bortrejst eller af anden grund ikke i stand til varetage dem.[4] Efter Christian blev tronfølger, er han ikke længere rigsforstander, men har titlen regent når han midlertidigt varetager monarkens (nu kong Frederik 10.) opgaver.[5]