Back علم التعمية Arabic Kryptologie BAR Крыпталогія Byelorussian Криптология Bulgarian Kryptologie German Κρυπτολογία Greek Cryptology English Criptología Spanish Krüptoloogia Estonian Kriptologia Basque
Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information. Ordet stammer fra græsk og består af kryptos der betyder hemmelig, og -logi der er betyder "læren om", ergo læren om det hemmelige.
Kryptologi omfatter i dag et væld af emner, herunder:
- Steganografi, at skjule beskeder.
- Kryptosystemer, samlede systemer til transmission af information, herunder
- Kryptografi, hovedemnet inden for kryptologien, herunder
- Kryptering, kunsten at omdanne information med en kryptografisk algoritme, så den bliver ulæselig for tredjepart.
- Kryptoanalyse, kunsten at få fat i den oprindelige besked ud fra den krypterede, uden at kende krypteringsnøglen.
- Nøgledistribution, problematikken med at distribuere nøgler til de rette modtagere.
- Identifikation (eng. authentication), at verificere at en part er den vedkommende giver sig ud for.
- Dataintegritet, at verificere at transmitterede eller lagrede data ikke er ændret, herunder
- Digitale fingeraftryk, at verificere at data ikke er ændret
- Message authentication codes, at verificere at data ikke er ændret samt afsenderen
- Digitale signaturer, at "underskrive" elektroniske dokumenter.
- Kryptografi, hovedemnet inden for kryptologien, herunder
- Mere eksotiske emner som
- Secret Sharing (deling af hemmeligheder)
- Sikker distribueret beregning (eng. secure multiparty computation), at dele en beregningsopgave mellem flere parter på sikker vis.
- Vidensløse beviser (eng. zero-knowledge proofs), at bevise at man besidder en viden uden at afsløre hvad det er.
Til brug for disse områder benytter kryptologien sig af en række værktøjer som