Krypton

For alternative betydninger, se Krypton (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Krypton)
Krypton
Farveløs gas
Periodiske system
Generelt
AtomtegnKr
Atomnummer36
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 8 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 8. Klik for større billede.
Gruppe18 (Ædelgasser)
Periode4
Blokp
CAS-nummer7439-90-9
Atomare egenskaber
Atommasse83,798(2) u
Kovalent radius110 pm
Van der Waals-radius202 pm
Elektronkonfiguration[Ar] 3d10 4s²4p6
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 8
Ioniseringspotentiale
1. ioniserings­potentiale1350,8 kJ/mol
2. ioniserings­potentiale2350,4 kJ/mol
3. ioniserings­potentiale3565 kJ/mol
4. ioniserings­potentiale5070 kJ/mol
5. ioniseringspotentiale6240 kJ/mol
6. ioniseringspotentiale7570 kJ/mol
7. ioniseringspotentiale10710 kJ/mol
8. ioniseringspotentiale12138 kJ/mol
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin0
Elektronegativitet3,00 (Paulingskalaen)
Fysiske egenskaber
TilstandsformGasform
KrystalstrukturKubisk, F-centreret
Massefylde (gas)(0 °C, 101,325 kPa)
3,749 g/L
Smeltepunkt115,79 K (-157,36 °C)
Kogepunkt119,93 K (-153,22 °C)
Kritisk punkt209,41 K, 5,50 MPa
Smeltevarme1,638 kJ/mol
Fordampningsvarme9,029 kJ/mol
Varmefylde248 J/(kg · K)
Varmeledningsevne0,00949 W/(m · K)
Magnetiske egenskaberDiamagnetisk

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36. Stoffet er i det periodiske system placeret i gruppe 18 og periode 4. Krypton udgør, sammen med helium, neon, argon, xenon og radon, gruppen af ædelgasser. Under normale temperatur- og trykforhold er krypton en farveløs gas uden lugt og smag. Gassen forekommer i sporbare mængder i jordens atmosfære og isoleres ved fraktioneret destillation af flydende atmosfærisk luft, og den bruges ofte med andre sjældne gasser i lysstofrør. Krypton er inert til de fleste praktiske formål, men er kendt for at danne bindinger med fluor. Krypton kan også indgå i klatrater med vand, når atomer af stoffet er fanget i et gitter af vandmolekyler.

Krypton kan, ligesom de andre ædelgasser, bruges til belysning og fotografi. Kryptonlys har et højt antal spektrallinjer, og kryptons høje lysudsendelse i plasmaer gør, at det spiller en vigtig rolle i mange højenergigaslasere, der udvælger og forstærker en enkelt af disse spektrallinjer. Der findes også specifikke kryptonfluorid-lasere. Den stærke udstråling fra og relativt nemme betjening af krypton-fyldte gasrør gjorde, at man fra 1960 til 1983 definerede den officielle meter ud fra en af de orange-røde spetrallinjer i isotopen krypton-86.


Developed by StudentB