Kubisme er en kunstnerisk stilperiode udviklet mellem 1908 og 1914 i et samarbejde mellem Pablo Picasso og Georges Braque. Ideen bag kubisme var at man kun kunne beskrive objektet hvis man viste det fra flere sider på én gang, stik imod perspektivlæren. Man ophæver det tredimensionelle rum og interesserer sig mere for beskrivelsen af motivet frem for det naturalistiske udtryk.
""Kubisme"" er en avant-garde, kunstnerisk stilperiode fra det tidligere 20. århundrede, der revolutionerede europæisk maler- og skulpturkunst, og inspirerede til en lignende bevægelse i musikken. Kubisme har været betragtet som den mest indflydelsesrige kunstbevægelse i det 20. århundrede. [1][2] Kubisme bliver oftest brugt i forbindelse med en bred vifte af kunst produceret i Paris (Montmartre, Montparnasse og Puteaux) i 1910erne og op gennem 1920erne.
Bevægelsen blev ledt af Georges Braque og Pablo Picasso, senere i følgeskab af Andre Lhote, Jean Metzinger, Albert Gleizes, Robert Delaunay, Henri Le Fauconnier, Fernand Léger og Juan Gris.[3] En primær indflydelse der ledte til Kubismen var hvordan den tre-dimensionelle form blev repræsenteret i sene værker af Paul Cézanne.[4] Et retrospektiv af Cézannes værker havde været vist på efterårsudstillingen i Paris, Salon d'Automne i 1904, hans samtidsværker blev vist ved 1905 og 1906 Salon d'Automne udstillingerne, efterfulgt af to erindrings-retrospektiver efter hans død i 1907. [5]
I kunstværker fra Kubismen, bliver objektet analyseret, brudt op og samlet igen i en abstrakt form - i stedet for at afbilde objekterne fra et enkelt synspunkt, afbilder kunstneren emnet fra flere sider samtidig, for at vise emnet i en større kontekst. [6]
Kubismens indvirkning var meget langtstrækkende og ramte bredt. Kubismens idéer spredte sig globalt og udviklede sig i større eller mindre grad. Som essens, var Kubismen årsag til en udviklingsproces der stod til grund for diversitet; det var forgængeren til en række forskellige kunstbevægelser. [7]
I Frankrig, udviklede der sig udløbere fra Kubismen, heriblandt Orphism, Abstract art og senere Purism.[8][9]. I andre lande blev det til Futurism, Suprematism, Dada, Constructivism, De Stijl og Art Deco der udvikledes som svar på Kubismen. Tidlige Futuristiske malerier havde sammensmeltningen af fortid og fremtid, repræsentationen af forskellige synsvinkler i samme billede (også kaldet Simultanitet) tilfælles med Kubismen. [10] Samtidig blev Konstruktivismen inspireret af Picassos teknik og måde at skabe skulpturer fra flere separate elementer. [11]Af andre fællestræk ved disse kunstbevægelser, kan nævnes facetteringen og simplificeringen af geometriske former og associationerne til mekanisering og det moderne liv.