Kuldioxid | |||
---|---|---|---|
Generelt | |||
Andre navne | Carbondioxid Kultveilte | ||
Fremtræden | Farveløs | ||
SMILES | O=C=O | ||
Kemiske egenskaber | |||
Massefylde | 1562 kg/m3 (fast form ved 1 atm og −78.5 °C) 770 kg/m3 (flydende form ved 56 atm og 20 °C) 1,977 kg/m3 (luftformig ved 1 atm og 0 °C) | ||
Smeltepunkt | 194,7 K | ||
Kogepunkt | 216,6 K | ||
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |||
Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas, og ved temperaturer under -78,5 °C et fast stof, der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris, da det direkte omdannes til gas ved fordampning. Væskeformen findes, men den opstår kun ved tryk over 5,1 atm. Dette udnyttes ved opbevaring af kuldioxid på trykflaske.