En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder. Det findes forskellige kysttyper som fladkysten og skræntkysten (klinten).
Kyster udvikles under hensyn til naturkræfter som vind, bølger, tidevand, landhævning og havstrømme.
Kyst er den smallere eller bredere strækning, hvor landoverfladen sænker sig med større eller mindre hældning mod havet. Kyst er et mere vidtrækkende begreb end strandbred, strand (forstrand), der betegner de yderste dele af kysten, som overskylles ved højvande (flod) og ligger tørre ved lavvande (ebbe). Kyster går højere op i landet og tænkes mere i sin udstrækning end i sit forhold til havet.
Danmarks kystlinje er af Geodatastyrelsen bestemt at være 8.750 km.