Langskib

Drageskibe på Bayeuxtæppet.
Bergens byvåben viser et drageskib, dvs. et skib med dragehoved i stavnen.

Langskibe fra vikingetiden var meget hurtige og solide. Fra Danmark kendes Ladbyskibet.

For at regnes som langskib, må længden være mindst 15 meter.[1] Langskibene var bygget, så de kunne sejle næsten helt ind til kysten. De var smalle, og dermed svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. De havde mast og sejl, samt huller hele vejen langs skibets ræling til de mange årer.

De norske langskibe kunne være 30-50 meter lange og havde en besætning på op til 60 mand. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning på henholdsvis 30 og 50 mand. Der er lavet mange rekonstruktioner af langskibe, som sejler med op til 20 kilometer i timen.

Tre af de mest kendte norske langskibe er udstillet på Bygdøy i Oslo: Osebergskibet, Gokstadskibet og Tuneskibet.

Dertil er der fundet fem andre norske langskibe, som var mindre godt bevaret: Myklebustskibet, Borreskibet,[2] Storhaugskibet,[3] Grønhaugskibet[4] og Jellestadskibet.[5]

  1. ^ Frode Sætran og May S. Rogne: "Otte andre skbisgrave", Aftenposten 26. marts 2019
  2. ^ Borrehaugene – Store norske leksikon
  3. ^ Storhaugskipet – Store norske leksikon
  4. ^ Grønhaugskipet – Store norske leksikon
  5. ^ Dette håper vi Gjellestadskipet kan fortelle oss om vikingtiden

Developed by StudentB