Leeds United | ||||
---|---|---|---|---|
Klubdetaljer | ||||
Fulde navn | Leeds United Football Club | |||
Kaldenavn(e) | The Whites, The Peacocks | |||
Grundlagt | 17. oktober 1919 | |||
Hjemmebane | Elland Road Leeds, England | |||
Kapacitet | 39.460 tilskuere | |||
Ejer | Denise DeBartolo York | |||
Manager | Javi Gracia | |||
Liga 2020-21 | EFL Championship | |||
Liga 2023-24 | Championship, 3. | |||
Andet | ||||
Websted | http://www.leedsunited.com | |||
| ||||
Leeds United Football Club er en engelsk fodboldklub fra byen Leeds i West Yorkshire.
Klubben spiller i øjeblikket i den anden bedste engelske fodboldliga Championship. Den har en lang og stolt tradition som engelsk topklub med tre engelske mesterskaber (1969, 1974, 1992), FA-cuppen i 1972, Liga-cuppen i 1968 og to UEFA Cup-sejre (1968 og 1971). I Mesterholdenes Europa Cup-finale i 1975 (nuværende Champions League) blev holdet slået af FC Bayern München.
I 2001 var klubben i Champions League-semifinalen, men tabte til Valencia CF. Siden er det gået ned ad bakke med økonomiske problemer, og i 2004 rykkede klubben ud af Premier League.
Den 4. maj 2007 blev Leeds United sat under administration og idømt en straf på 10 minuspoint. Holdet rykkede helt ned i League One, hvorfra de efter tre sæsoner igen rykkede op i den næstbedste række, Championship i sæsonen 2009-10 med en slutplacering på en andenplads.
Efter 10 sæsoner i Championship vandt Leeds United denne liga i sæsonen 2019-20 med en føring på 10 point ned til nr. 2 i ligaen, West Bromwich Albion. Dermed sikrede klubben sig oprykning til den bedste række i engelsk fodbold, Premier League.