Leonardo DiCaprio | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Leonardo Wilhelm DiCaprio |
Født | Leonardo Wilhelm DiCaprio 11. november 1974 (50 år) Los Angeles, Californien, USA |
Nationalitet | Amerikaner |
Bopæl | Los Angeles, Californien |
Religion | Irreligion, romerskkatolsk |
Politisk parti | Demokratiske parti |
Forældre | George DiCaprio Irmelin Indenbirken |
Partnere | Gisele Bündchen (2000-2005) Blake Lively (2011-2011) Gigi Hadid (2022-2023) Helena Christensen (1997-1997) Bar Refaeli (2005-2011) Nina Agdal (2016-2017) |
Uddannelsessted | John Marshall High School, Los Angeles Center for Enriched Studies, UCLA Lab School, Young Actors Space |
Beskæftigelse | Skuespiller, filmproducer |
Aktive år | 1989–i dag |
Filmografi | Leonardo DiCaprio filmografi |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste film (16. januar 2014) Oscar for bedste mandlige hovedrolle (2005, 2007, 16. januar 2014, 14. januar 2016, 13. januar 2020) MTV Movie Award for Best Villain Oscar for bedste mandlige birolle (9. februar 1994) MTV Movie Award for Best Jaw Dropping Moment (2014) med flere |
Udmærkelser | Golden Globe (2005) Oscar for bedste mandlige hovedrolle (2016) Crystal Award (2016) MTV Movie Award for Best Jaw Dropping Moment (2014) Chevalier des Arts et des Lettres (2005) med flere |
Eksterne henvisninger | |
http://www.leonardodicaprio.com | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Leonardo Wilhelm DiCaprio (født 11. november 1974)[1] er en amerikansk skuespiller og filmproducer. Han har vundet en Oscar for bedste skuespiller i filmen The Revenant(2015), og har været nomineret til en Golden Globe Award ni gange. Leonardo har derudover vundet en Golden Globe for bedste skuespiller for sin præstation i The Aviator (2004) og for bedste skuespil i The Wolf of Wall Street (2013). Han har også været nomineret af Screen Actors Guild, Satellite Award og British Academy of Film and Television Arts.
Født og opvokset i Los Angeles, Californien, startede DiCaprio sin karriere ved at optræde i tv-reklamer og tilbagevendende roller i tv-serier såsom sæbeoperaen Santa Barbara og komedieserien Growing Pains i begyndelsen af 1990'erne. Han fik sin filmdebut i den komiske science fiction-horror Critters 3 (1991) og modtog sin første bemærkelsesværdige kritiske anerkendelse for sin præstation i This Boy's Life (1993). DiCaprio opnåede en bredere berømmelse og anerkendelse for sine efterfølgende biroller i What's Eating Gilbert Grape (1993) og Marvin's Room (1996), samt hans førende roller i The Basketball Diaries (1995) og Romeo + Julie (1996), før han opnåede international berømmelse i James Camerons kultfilm Titanic (1997).
Siden 2000'erne har DiCaprio været nomineret til priser for sit arbejde i film som Catch Me If You Can (2002), Gangs of New York (2002), The Aviator (2004), Blood Diamond (2006), The Departed (2006), Revolutionary Road (2008), Django Unchained (2012) og The Great Gatsby (2013). Filmene Shutter Island (2010) og Inception (2010) er blandt de største kommercielle succeser i hans karriere.[2] DiCaprio ejer et produktionsselskab ved navn Appian Way Productions, hvis produktioner omfatter filmene Gardener of Eden (2007) og Orphan (2009).
DiCaprio vælger sine projekter nøje og ses nu sjældent i film. Man kan for første gang se ham på lærredet efter en fire års filmpause, med filmen Once Upon a time in Hollywood (2019), der er hans andet projekt med Quentin Tarantino.
DiCaprio er ligeledes en engageret miljøforkæmper, hvilket har medført ros fra miljøorganisationer for hans aktivisme.[3] I november 2010 donerede han en million dollars til Wildlife Conservation Society ved Ruslands tiger-topmøde, hvilket fik premierminister Vladimir Putin til at beskrive DiCaprio som en "muzhik" (en "rigtig mand").[4][5]