Leverpostej

Leverpostej til salg i en køledisk.
Varm leverpostej på ristet franskbrød med tilbehør. Leverpostej serveres både kold og varm og spises på både rugbrød og franskbrød med forskelligt tilbehør.
Leverpostej på rugbrød med syltet rødbede.

Leverpostej er et smørbart pålægsprodukt fremstillet af lever, spæk, krydderier og evt. suppe. Det fremstilles oftest af svinelever, men kalvelever og fuglelever (fra kyllinger, høns, gæs eller ænder) kan også benyttes.

I 1992 blev leverpostej kåret som danskernes foretrukne pålæg ved to undersøgelser[1].

Leverpostej bruges som pålægrugbrød og franskbrød, evt. pyntet med agurk, rødbede, asie, ristede champignoner eller stegt bacon. Det kaldes leverpostejmad og er en af de almindelige madder i skolebørnenes madpakker. [2]

Leverpostej kan også spises lun ved frokostbordet; som regel med bacon og champignon som tilbehør.[3]

  1. ^ Undersøgelser i Tænk og Råd og Resultater – se Petersen 1997 s. 119
  2. ^ Ernærings-guru til madpakkeforældre: Pas nu på den leverpostej - DR Nyheder d. 12. aug. 2012 kl. 09.06
    Citat: "Rugbrød med leverpostej og kødpålæg er nemlig topscorerne blandt kødpålæg i børnenes madpakker. Det viser en undersøgelse fra FDB.
    Flere end 9 ud af 10 elever får stadig madpakker med i skole, selv om der på flere skoler er indført madpakkeordninger - og der er meget, som stadig hænger ved. Det viser en undersøgelse fra FDB."
  3. ^ Lun leverpostej opskrift med bacon og champignon - se her - Coop opskrifter

Developed by StudentB