Liktor

Politik i Antikkens Rom
Perioder
Romerske Kongerige 753 f.Kr. – 509 f.Kr. Romerske Republik 509 f.Kr. – 27 f.Kr. Romerske Kejserrige 27 f.Kr. – 395 e.Kr. Principatet 27 f.Kr. – 284 e.Kr. Dominatet 284 e.Kr. – 641 e.Kr. Vestromerske Rige 395 e.Kr. – 476 e.Kr. Østromerske Rige 395 e.Kr. – 1453 e.Kr. Tidslinje
Folkeforsamlinger
Centurie Kurie Plebejer Tribus
Almindelige magistrater
Consul Praetor Kvæstor Promagistrat Prokonsul Propraetor Ædil Censor Guvernør Tribun Plebejer Militær
Særlige magistrater
Corrector Diktator Magister equitum Konsulære tribuner Rex Triumviri Decemviri Interrex
Politiske institutioner
Imperium Kollegialitet Auctoritas Romersk borger Cursus honorum
Forfatning
Kongeriget Republikken Sullas reformer Kejserrige Augustus' reformer Sene Kejserrige
Romerret
Mos maiorum Ius Senatus consultum Quaestio perpetua Senatus consultum ultimum
Titler og hæder
Kejser Legatus Dux Officium Præses Praefectus Vicarius Vigintisexviri Triumvir monetalis Liktor Magister militum Imperator Princeps senatus Pontifex maximus Augustus Cæsar Tetrarkiet
Del af historieportalen
v d r

Liktorer (fra latin: ligare, "at binde") var en slags betjente, der beskyttede de romerske embedsmænd, der havde imperium. Som symbol bar liktorerne fasces. Liktorerne skulle udover at agere bodyguards også sørge for, at vejen var ryddet, når en embedsmand skulle forbi. Det vil sige, at de f.eks. opløste menneskemængder og demonstrationer.

Antallet af liktorer tilknyttet til en embedsmand steg med hans rang, og der var forskel på, om embedsmanden var inden for pomerium (Roms hellige bygrænse) eller udenfor. Således havde en diktator 24 liktorer uden for Rom og halvdelen inde i byen. Konsulerne havde 12 liktorer hver, prætorerne havde 6 og ædilerne havde 2.