Linje 1A

Denne artikel omhandler buslinje 1A i København. For linjen med samme nummer i Aarhus, se A-bus (Aarhus).
Hovedartikel: A-bus (København).
1A
Linje 1A på Blegdamsvej.
Overblik
LandDanmark
KommuneHvidovre Kommune
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
FraAvedøre Station
TilHellerup Station
Oprettet25. maj 2003
Drift
MaterielYutong E12LF
LinjetypeA-bus
TrafikselskabMovia
EntreprenørUmove
GarageBagsværd
Link til køreplanDin Offentlige Transport

Linje 1A er en buslinje i København, der kører mellem Avedøre st. og Hellerup st. Linjen er en del af Movias A-busnet og er udliciteret til Umove, der driver linjen fra sit garageanlæg i Bagsværd. Med ca. 5,6 mio. passagerer i 2022 er den en af de mest benyttede af Movias buslinjer.[1] Linjen betjener blandt andet Hvidovre, Vigerslev, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Hellerup.

Linje 1A blev oprettet mellem Avedøre st. og Hellerup st. 25. maj 2003. Linjen erstattede hele linje 650S, der dog umiddelbart overlevede i omlagt form. Desuden erstattede den nye linje dele af linje 6 og 16. I 2013 fik linjen en afgrening til Klampenborg st. Derudover har der været et par lokale omlægninger i Avedøre og Hvidovre. I forbindelse med åbningen af metroens Cityringen i 2019 blev linjen omlagt gennem Nørrebro i stedet for den hidtidige rute via Indre By. Desuden blev den omlagt via Ny Ellebjerg st., mens kørslen til Klampenborg st. ophørte.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Statistik

Developed by StudentB