Lisa Marie Presley | |
---|---|
Information | |
Født | 1. februar 1968 Memphis, Tennessee, USA |
Død | 12. januar 2023 (54 år) Calabasas, Californien, USA |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Obstruktion i tyndtarmen[1] |
Gravsted | Graceland |
Statsborger | USA |
Far | Elvis Presley |
Mor | Priscilla Presley |
Søskende | Navarone Garibaldi |
Ægtefæller | Michael Lockwood (2006-2021), Michael Jackson (1994-1996), Nicolas Cage (2002-2004), Danny Keough (1988-1994) |
Børn | Benjamin Keough, Riley Keough |
Sprog | Engelsk |
Genre | Poprock, country |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, komponist, singer-songwriter, digter |
Pladeselskab | Capitol Records |
Instrumenter | |
Vokal | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Lisa Marie Presley (født 1. februar 1968 i Memphis, Tennessee, USA; død 12. januar 2023[2]) var en amerikansk sanger og sangskriver. Hun var eneste barn af Priscilla og Elvis Presley, født nøjagtigt 9 måneder efter forældrenes bryllup den 1. maj 1967. Efter skilsmissen mellem Elvis og Priscilla i 1973 boede Lisa Marie på skift hos forældrene i hhv. Memphis og Beverly Hills, Californien.[kilde mangler]
Lisa Marie Presley opnåede en karriere som sanger og sangskriver og udgav tre album To Whom It May Concern (2003), Now What (2005) og Storm & Grace (2012). Det første album blev certificeret med en guldplade i USA. Hun udgav tillige en række singler, hvor hun bl.a. sang duet med sin afdøde far på sange tidligere indspillet med Elvis Presley.
Lisa Marie Presley var gift med musikeren Danny Keough, sangeren Michael Jackson, skuespilleren Nicolas Cage og musikproduceren Michael Lockwood.