Lockheed Martin F-22 Raptor | |
---|---|
Beskrivelse | |
Type | Stealth jagerfly |
Besætning | 1 |
Jomfruflyvning | YF-22 29. september 1990, F-22 7. september 1997 |
I aktiv tjeneste | 15. december 2005 |
Fabrikant | Lockheed Martin Aeronautics |
Brugere | USA's luftvåben |
Krige | Bombninger af Islamisk Stat september 2014 |
Dimensioner | |
Længde | 18,90 m |
Spændvidde | 13,56 m |
Højde | 5,08 m |
Vingeareal | 78,04 m² |
Tomvægt | 19,7 t |
Maksimal startvægt | 38 t |
Motor | 2×Pratt & Whitney F119-PW-100 turbofan |
Motorydelse | 156+ kN pr. motor |
Tophastighed | Mach 2,25 |
Ydeevne | |
Marchhastighed | Mach 1,82 (supercruise) |
Rækkevidde | 2.960 km (med 2 droptanke) |
Tophøjde | 19.812 m |
Bevæbning | |
Skyts | 1×General Electric 20 mm M61A2 Vulcan gatling med 480 skud |
Bomber | 2×454 kg JDAM satellitstyret eller 8×113 kg Small-Diameter Bomb (SDB) |
Missiler | 6×AIM-120 AMRAAM + 2×AIM-9 Sidewinder |
Elektronik | Northrop/Grumman-Texas Instruments AN/APG-77 radar, rækkevidde 200-240 km. |
F-22 Raptor ((engelsk): rovfugl) er et amerikansk jagerfly med stealth-egenskaber bygget af Lockheed Martin og Boeing Integrated Defense Systems. Det blev oprindeligt bygget som et rent jagerfly, men er også udstyret til elektronisk krigsførelse og signalefterretning. Det blev sat i tjeneste i United States Air Force i december 2005 som F-22A og er omfattet af et eksportforbud. I alt 195 eksemplarer bygget, hvoraf 8 testfly, i perioden 1996 - 2011, sidste levering til USA's luftvåben 2012.
Flyet koster omkring 120 millioner US$ at producere pr. styk. I 1981 ønskede Pentagon at F-15 Eagles afløser skulle være en stealthjager. Projektet hed ATF (Advanced Tactical Fighter) og foruden YF-22 blev prototypen Northrop/McDonnell Douglas YF-23 også fremstillet. YF-23 var mere avanceret end YF-22 med V-hale, diamantformede vinger og varmeusynlige udstødningsrør. For at reducere omkostningerne valgte Pentagon dog den mindre avancerede og garanteret gennemførlige YF-22 i 1991. Begge prototyper skulle kunne anvende både Pratt & Whitney YF119- og General Electric YF120-motorerne. YF119 blev valgt da den var mindre avanceret modsat YF120 der skiftede mellem at være en turbofanmotor ved underlydshastighed og turbojetmotor ved overlydshastighed.
Første gang en F-22 Raptor krydsede datolinjen gik navigationscomputeren ned fordi den skulle lægge 24 timer til ved passagen[1].
F-22 Raptor blev erklæret operativ i 2007 og d. 23 september 2014 fik flyet sin kampdebut ved bombningerne af Islamisk stat[2][3].