Lovforarbejder (også kaldet lovmotiver[1]) omfatter udtalelser,[2] betænkninger[3] og almindelige bemærkninger[4] eller specielle bemærkninger[5] samt spørgsmål[6] til ministeren og ministerens svar;[1] herunder svar på § 20-spørgsmål.[7] Forarbejder blev til i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget og i udvalg. Lovens forarbejder inddrages,[8] når retsanvender anvender subjektiv fortolkning[9] til at fastslå lovgivers intention med at vedtage loven. Det skal præciseres, at lovforarbejder ikke udgør en retskilde, men derimod blot anvendes til subjektiv fortolkning.[8] Det er værd at huske, at der er en tradition for at anvende subjektiv fortolkning i dansk ret;[10] især forvaltningsmyndighed anvender subjektiv fortolkning.[11]
Det kan volde vanskeligheder at finde[12] en lovs forarbejder.[13] Især en lov, som er blevet til ved implementering af et EU-direktiv, kan have forarbejder, som vanskeliggør tilgængelighed og forståelse.[14]