Lucius Tarquinius Superbus

Lucius Tarquinius Superbus
Konge af af Rom
Regerede	534–509 f.Kr.
Forgænger	Servius Tullius
Efterfølger	Monarkiet afskaffet[note 1]
Ægtefælle	Tullia Major Tullia Minor
Far	L. Tarquinius Priscus (muligvis bedstefar)
Mor	Tanaquil (angiveligt)
Født	Rom
Død	495 f.Kr. Cumae
v d r

Lucius Tarquinius Superbus (død 495 f.Kr.) var den legendariske syvende og sidste konge af Rom, der regerede 25 år indtil den folkelige opstand, der førte til dannelsen af den Romerske Republik.^[1] Han er almindeligvis kendt som Tarquin den Stolte, fra hans cognomen Superbus ( latin for "stolt, arrogant, ophøjet").^[2]

Beretninger fra antikken om det Romerske Kongerige blander historie og legende. Tarquin siges at have været enten søn eller barnebarn af Lucius Tarquinius Priscus, den femte konge af Rom, og at have vundet tronen gennem mordene på både sin kone og sin ældre bror – efterfulgt af mordet på sin forgænger, Servius Tullius. Hans regeringstid er blevet beskrevet som et tyranni, der retfærdiggjorde afskaffelsen af monarkiet.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

1. ^ Livy, ab urbe condita libri, I
2. ^ Cassell's Latin & English Dictionary, s.v. superbus.