Ludwig Wittgenstein Vestlig filosofi 20. Århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Ludwig Josef Johann Wittgenstein |
Født | 26. april 1889 Wien, Østrig |
Død | 29. april 1951 (62 år) Cambridge, England |
Dødsårsag | Prostatakræft |
Gravsted | Ascension Parish Burial Ground |
Bopæl | Wiener Neustadt (1921-1925) Skjolden (1913-1914) |
Far | Karl Wittgenstein |
Mor | Leopoldine Wittgenstein |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Familie | F.A. Hayek (halvfætter), Joseph Joachim (halvfætter) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bundesrealgymnasium Linz Fadingerstraße (1903-1906), Trinity College (1911-1913), University of Cambridge, Technische Universität Berlin (1906-1908), Victoria University of Manchester (1908-1911) |
Fagområde | Metafysik, epistemologi, logik, sprogfilosofi, matematikkens filosofi |
Arbejdsgiver | Trinity College (1929-1947) |
Elever | G. E. M. Anscombe, Alice Ambrose |
Skole/tradition | Analytisk filosofi, dagligsprogsfilosofi |
Påvirket af | Kant, Kierkegaard, Schopenhauer, Frege, Russell, Moore, Weininger |
Har påvirket | Russell, Anscombe, Kripke, Rorty, Frank P. Ramsey, Dennett, von Wright, Wright |
Betydningsfulde idéer | Virkelighedens struktur determinerer sprogets struktur (tidlig filosofi), Sprogets mening er bestemt af dets brug inden for sprogspil (sen filosofi) |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Ludwig Wittgensteins hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof. Han gik i skole med Hitler, men arbejdede primært i England. Hans ideer øvede varig indflydelse på sprogfilosofi, logik og bevidsthedsfilosofi, samt matematikkens grundlag.
Man taler om den tidlige og den sene Wittgenstein. Disse periode knyttes til hans to vigtigste værker: Tractatus Logico-Philosophicus og Filosofiske Undersøgelser.