Republikken Madagaskar Repoblikan'i Madagasikara Republique de Madagascar | |
---|---|
Hovedstad og største by | Antananarivo 18°55′S 47°31′Ø / 18.917°S 47.517°Ø |
Officielle sprog | Malagassisk, fransk |
Regeringsform | Republik |
Andry Rajoelina (fra 2023) | |
Christian Ntsay (fra 2018) | |
Uafhængighed | |
• Fra Frankrig | 26. juni 1960 |
Areal | |
• Total | 587.295 km2 |
0,9 | |
Befolkning | |
• Anslået | 25.570.895 (2017)[1] |
• Folketælling 1975 | 7.600.000 |
• Tæthed | 43,5/km2 |
BNP (nominelt) | USD 14,55 mia. (2021)[2], USD 14,95 mia. (2022)[3] |
Valuta | Ariary (MGA ) |
Tidszone | UTC+3 |
UTC+3 | |
Kendings- bogstaver (bil) | RM (République de Madagascar) |
Luftfartøjs- registreringskode | 5R |
Internetdomæne | .mg |
Telefonkode | +261 |
ISO 3166-kode | MG, MDG, 450 |
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com |
Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst. Med sine 590.000 km² er hovedøen, der også hedder Madagaskar, jordens fjerdestørste ø. Den blev adskilt fra Afrika for millioner af år siden. Den er befolket af mennesker af blandet afrikansk og indonesisk herkomst. Den er hjem for fem procent af verdens plante- og dyre-arter, hvoraf 80 procent er enestående for Madagaskar. Blandt de mest bemærkelsesværdige eksempler på biodiversitet er primaten lemuren, tre endemiske fugle-familier og baobab-træet. Det mest talte sprog på Madagaskar er Malagassisk.
Øen er verdens ottende mest befolkede ø. Madagaskar hører til de 100 fattigste lande i verden. 80 % af befolkningen lever af landbrug [kilde mangler].
Madagaskar har ikke rigtig nogen årstider. De har en varm "vinter" samt en varm sommer.
Også på Madagaskar har man mærket konsekvenserne af skovrydning. I dag er der kun en lille rest tilbage på 10 procent af øernes oprindelige regnskov. Madagaskar er ellers et af klodens vigtigste områder for biodiversitet. Men afskovning truer det unikke dyre-og planteliv.
Madagaskars vådområder understøtter en utrolig biodiversitet, men desværre forsvinder de hurtigere end landets skove.
Siden 1960 er mere end halvdelen af Madagaskars vådområder forsvundet. Når skoven forsvinder, forsvinder rodnettet også. Uden rodnettet til at holde på jorden, siver mineraler og sedimenter ud i floderne som dermed udsættes for siltning, hvor silt og sedimenter blander sig med vandet. Silten forringer vandkvaliteten og skader de fisk og dyr, der lever her.