En åben flade med overfladenormaler. Det magnetiske felt prikket med hvert enkelt overfladeelement giver det magnetiske flux.[ 1]
Magnetisk flux
Φ
B
{\displaystyle \Phi _{B}}
er det magnetiske felt
B
{\displaystyle \mathbf {B} }
integreret over arealet på en flade
S
{\displaystyle S}
:
Φ
B
=
∫
S
B
⋅
d
A
{\displaystyle \Phi _{B}=\int _{S}\mathbf {B} \cdot {\text{d}}\mathbf {A} }
Her er
d
A
{\displaystyle {\text{d}}\mathbf {A} }
en infinitesimalt arealelement, der peger vinkelret på overfladen.[ 1]
Hvis fladen er lukket - dvs. omslutter et volumen - er fluxet 0 jf. Gauss' lov om magnetisme :
Φ
B
=
0
{\displaystyle \Phi _{B}=0}
Flux, der kommer ind i et volumen, må altså også komme ud af volumenet. Hvis der skulle være et flux forskelligt fra nul, skulle den lukkede flade omslutte en magnetisk monopol , men en sådan størrelse eksisterer ikke.[ 2]
For en åben flade - dvs. en flade med kant - giver ændringer i fluxet anledning til en elektromotorisk kraft jf. Faradays induktionslov :
E
=
−
d
Φ
B
d
t
{\displaystyle {\mathcal {E}}=-{\frac {{\text{d}}\Phi _{B}}{{\text{d}}t}}}
Dette er teorien bag elektromagnetisk induktion .[ 1]
^ a b c Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robbert (2002). "34 Faraday's Law of Induction". Physics (engelsk). Vol. 2 (5. udgave). John Wiley & Sons, Inc. s. 776-779. ISBN 978-0-471-40194-0 .
^ Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robbert (2002). "35 Magnetic Properties of Materials". Physics (engelsk). Vol. 2 (5. udgave). John Wiley & Sons, Inc. s. 814-815. ISBN 978-0-471-40194-0 .