Magnus Carlsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Sven Magnus Øen Carlsen 30. november 1990 (33 år) Tønsberg, Norge |
Nationalitet | Norsk |
Bopæl | Tønsberg Kommune Bruxelles (til 1997) Bærum Kommune (fra 1997) |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Garri Kasparov |
Beskæftigelse | Skakspiller |
Deltog i | Tata Steel Chess (2004, 2006, 2017), VM i skak 2016 (2016), Skakolympiaden 2016, World Chess Championship 2018 (2018), Skakolympiaden 2004 med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Skakverdensmester (2013-2023), Årets Peer Gynt (2011), Sportsjournalisternes statuette (2013), Folkets idrettspris (2009, 2012, 2013, 2014), Aftenpostens gullmedalje (2013) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Magnus Carlsens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sven Magnus Øen Carlsen[a] (født 30. november 1990 i Tønsberg, Norge) er en norsk skakspiller. Carlsen var verdensmester i skak fra 2013-2023, efter at have vundet titlen i november 2013 mod den forsvarende verdensmester Viswanathan Anand og efterfølgende at have forsvaret titlen tre gange, først over for Anand i november 2014, og dernæst i 2016 mod russiske Sergej Karjakin, hvorpå han slog amerikaneren Fabiano Caruana i 2018.[1] I december 2021 forsvarede han VM-titlen mod russeren Ian Nepomniachtchi. Han forsvarede ikke sin titel ved VM i skak i 2023, hvorved Ding Liren fik muligheden for at slå Ian Nepomniachtchi og overtage titlen som verdensmester.
Som skakvidunderbarn blev Carlsen internationalt kendt i skakkredse, da han i januar 2004, som 13-årig, vandt C-gruppen i den hollandske Corus skakturnering i Wijk aan Zee, hvilket resulterede i en stormesternorm. Carlsen fik yderligere to stormesternormer i de følgende 3 måneder og blev stormester som den hidtil næstyngste nogensinde efter Sergej Karjakin, Ukraine, som blev stormester som 12-årig i 2002.
I 2006 blev Magnus Carlsen for første gang norsk mester, efter at have slået sin læremester, Simen Agdestein i en omkamp, hvor to almindelige partier endte remis, hvorefter der spilledes to partier hurtigskak, som Carlsen vandt 2-0.
Efter sit turneringsspil i efteråret 2009, blandt andet i Pearl Spring-turneringen i Nanjing, Tal Memorial i Moskva og London Chess Classic, overtog Carlsen pr. januar 2010 førstepladsen som verdens højest rangerede skakspiller på daværende tidspunkt. I januar 2013 slog Carlsen med en rating på 2861 Garry Kasparovs gamle rekord som den højest rangerede spiller nogensinde. 1. april samme år vandt han kandidatturneringen om retten til at møde den siddende verdensmester, Viswanathan Anand, som han besejrede i en match om VM-titlen i november 2013 i Chennai, Indien.
I juni 2014 vandt Magnus Carlsen også verdensmesterskaberne i lyn- og hurtigskak og blev således tredobbelt verdensmester.[2]
Efter at Viswanathan Anand i foråret 2014 havde vundet kandidatturneringen mødtes Anand og Carlsen i en ny dyst om VM-titlen i den russiske sortehavsby Sochi, hvor Magnus Carlsen i november 2014 endnu en gang besejrede Anand og genvandt VM-titlen.[3] Dette gentog sig i 2015. I 2016 forsvarede han titlen mod Sergey Karjakin. I 2018 Fabiano Caruana, hvor de spillede remis i de 12 partier i klassisk skak, og det blev herefter afgjort med hurtigskak.[4]
I foråret 2020 organiserede og vandt han den online skakturnering Magnus Carlsen Invitational, de blev afholdt under coronaviruspandemien.[5]
Magnus Carlsen forsvarede igen sin VM-titel i 2021 mod Ian Nepomniachtchi.
Den 20. juli 2022, der var den deadline FIDE havde givet ham, annoncerede Carlsen, at han ikke ville forsvare sig verdensmestertitel mod Nepomniachtchi ved VM i skak 2023.[6] Carlsen udtalte at han syntes det var sjovere at spille turneringer end mesterskaber, og at han ikke var motiveret til at forsvare sin titel.[7] og at han stadig ville fortsætte med at spille professionel skak.[8]
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dsu-br