Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.[1] Magt kan anvendes til at gennemtvinge vilje gennem regler, love eller vold. De personer, der ikke får deres vilje, kan betegnes som afmægtige. I denne tolkning er magt undertrykkende. I hverdagssproget anvendes magt ofte synonymt med dominans eller undertrykkelse.
I samfundsfilosofi er magt et mere komplekst begreb. Politologen Robert A. Dahl er ophav til en hyppigt citeret definition af magtanvendelse:
Dahl tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt).[3] Peter Bachrach og Morgan Baratz tager også udgangspunkt i aktørernes præferencer, men kritiserer Dahl for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede klasser udøver magt gennem dagsordensfastsættelsen.
Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et konstruktivt eller et produktivt element. Hegel mente, at institutionerne i et moderne samfund anvender magt som middel til at sikre frihed og fælles forståelse.[4] Den franske filosof Michel Foucault fremhæver bl.a., at biopolitik er en ny genealogi for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den juridiske magtopfattelse.[5]
I nyere organisationssociologi knyttes magtbegrebet især til beslutningsprocesser i virksomheder og i stater. I disse analyser er magt differentieret, fx på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.[6]