Malaysia

Malaysia

Malaysias nationalvåben
Nationalvåben
Motto"Bersekutu Bertambah Mutu"[1]
"Enhed er styrke"
Nationaldag
31. august (Hari Merdeka, Uafhænighedsdag)
16. september (Malaysia Day, etableringen af føderationen)
 Malaysias placering  (rød) [Forklaring]
 Malaysias placering  (rød)

[Forklaring]

HovedstadKuala Lumpur
Putrajaya (administrativ)
Største byKuala Lumpur
Officielle sprogBahasa Malaysia (malajisk)
Malajiske alfabet (latinske)
Anerkendte sprog
Engelsk
Etnicitet
([2])
50,1% malajere
22,6% kinesere
11,8% indfødte
6,7% indere
8,8% andre
Religion
61,3% sunni islam (officiel)
19,8% buddhisme
9,2% kristendom
6,2% hinduisme
3,4% andre
Demonymmalaysier eller malajer[3][4]
RegeringsformFøderalt parlamentarisk valgmonarkisk konstitutionelt monarki
Ibrahim Ismail (Johor) (fra 2024)
Anwar Ibrahim (fra 2022)
Lovgivende forsamlingParlament
• Overhus
Dewan Negara
Dewan Rakyat
Uafhængighed 
31. august 1957[5]
16. september 1963
9. august 1965
Areal
• Total
330.803 km2  (nr. 66
• Vand (%)
0,3
Geografi
• Kystlinjer
4.675 km
2.669 km
• Nabolande
Thailand, Brunei, Indonesien, Singapore
Topografi
• Højeste punkt
Mount Kinabalu, 4.095 m.o.h.
• Længste flod
Rajang, 563 km
• Største øer
Borneo (delt med Brunei og Indonesien), 743.330 km2
Banggi, 440,7 km2
Befolkning
• Anslået 2024
34.973.000[6] (nr. 44)
• Folketælling 2010
28.334.135[7]
• Tæthed
92/km2  (nr. 116)
• Befolknings-
tilvækst
Stigning +1,66 % (2012)[8]
BNP (KKP)Anslået 2015
• Total
800,169 mia. USD[9] (nr. 28)
• Pr. indbygger
25.833 USD[9] (nr. 42)
BNP (nominelt)Anslået 2015
• Total
375,633 mia. USD[9] (nr. 35)
• Pr. indbygger
12.127 USD[9] (nr. 65)
Gini (46,2)Stigning 2009[10] (høj) (nr. 36)
HDI (2014)Stigning 0,779[11] (høj) (nr. 62)
ValutaRinggit (RM) (MYR)
TidszoneUTC+8 (MST)
UTC+8 (ikke observeret)
Datoformatdd-mm-åååå
Kører ivenstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
MAL
Luftfartøjs-
registreringskode
9M
Internetdomæne.my
Telefonkode+60
ISO 3166-kodeMY, MYS, 458
Foregående stat
1948–1963

Malaysia er et land i Sydøstasien, der er delt i en vestlig del på den malaysiske halvø og en østlig del på øen Borneo. På fastlandet grænser Malaysia til Thailand i nord og bystaten Singapore i syd. På Borneo grænser Malaysia til Brunei i nord og Indonesien i syd. Malaysias største by og hovedstad er Kuala Lumpur, der ligger nordvest på fastlandet. Lige syd for Kuala Lumpur ligger den administrative hovedstad Putrajaya. Malaysia er medlem af ASEAN.

Malaysia er en forholdsvis ung stat, der først fik sin endelige udstrækning i 1965, efter at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et føderalt, konstitutionelt valgmonarki, der består af tretten delstater og tre føderale territorier baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, men de etniske mindretal fejrer egne højtider.

Topografien af Malaysias to hoveddele, den malaysiske halvø og den nordlige del af Borneo, er forholdsvis ensartet, med kystsletter og landskaber som i indlandet stiger op til bakker og bjerge. Store dele af landet er skovdækket. Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter. Skønnet 20 % af verdens kendte dyrearter, deriblandt ca. 210 pattedyrarter, findes i Malaysia, over 620 fuglearter er blevet registreret på Malayahalvøen, 250 reptilarter og tusinder af insektarter er registrerede i landet. Farvandet omkring Sipadan er blandt verdens rigeste på koral- og fiskearter.

Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980-erne. Malaysia har et godt udbygget elektricitetsnet. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Produktion af råvarer som ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter ligeledes en stor betydning i eksporten. To af godshavnene i landet, Port Klang i Selangor og Tanjung Pelepas i Johor, var blandt de 20 travleste i verden i 2013.

  1. ^ "Malaysian Flag and Coat of Arms" (engelsk). Malaysian Government. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 9. september 2013.
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet CIA
  3. ^ malaysier — Den Danske Ordbog
  4. ^ malaj — Den Danske Ordbog
  5. ^ Mackay, Derek (2005). Eastern Customs: The Customs Service in British Malaya and the Opium Trade. The Radcliffe Press. s. 240–. ISBN 978-1-85043-844-1. Arkiveret fra originalen 26. december 2018. Hentet 30. januar 2017.
  6. ^ "Malaysia Population Clock" (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. Arkiveret fra originalen 5. december 2013. Hentet 16. marts 2014.
  7. ^ "Population Distribution and Basic Demographic Characteristics" (PDF) (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. s. 82. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. november 2013. Hentet 4. oktober 2011.
  8. ^ Google Public Data – Malaysia Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Besøgt 15. december 2013.
  9. ^ a b c d "Malaysia" (engelsk). International Monetary Fund. Arkiveret fra originalen 29. august 2016. Hentet 16. oktober 2014.
  10. ^ "Gini Index" (engelsk). World Bank. Arkiveret fra originalen 9. februar 2015. Hentet 2. marts 2011.
  11. ^ "2015 Human Development Report" (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen 19. marts 2016. Hentet 15. december 2015.

Developed by StudentB